Inklusion med barnet i fokus

Alt for mange børn mistrives i folkeskolen i dag. Det er især børn med diagnoser, som falder udenfor, fordi vi ikke formår at skabe de rigtige rammer for inklusion. Når inklusion bliver brugt som en spareøvelse, ender det med det modsatte: børn bliver ekskluderet, mister tilknytningen til skolen og får lange perioder med fravær. Det er hverken rimeligt for børnene, forældrene eller skolen.

Inklusion skal ikke være et spørgsmål om at presse alle børn ind i den samme ramme. Det skal handle om at skabe fællesskaber, hvor børn kan trives på deres egne præmisser. Når inklusion lykkes, føler barnet sig som en del af undervisningen og som en vigtig del af fællesskabet.

Jeg mener, at de børn, som kan rummes i folkeskolen, skal inkluderes. Det skal dog altid ske med udgangspunkt i barnets behov. Vi kan lade os inspirere af de såkaldte Nest klasser, hvor elever med autisme går sammen med andre elever, og undervisningen tilpasses efter børnene og ikke omvendt. Erfaringerne viser, at både børn med og uden autisme trives i disse rammer. Det viser, at inklusion kan lykkes, hvis vi gør det rigtigt.

Samtidig må vi ikke glemme, at nogle børn har brug for specialskole. Her er virkeligheden i dag, at det ofte er svært at få en plads. Vi skal sikre, at antallet af specialskolepladser følger behovet, og at sagsbehandlingen bliver langt mere enkel og gennemskuelig.

Jeg vil en folkeskole, hvor alle børn kan finde deres plads. En skole, hvor inklusion betyder fællesskab og trivsel, og hvor specialskoler er et reelt og let tilgængeligt tilbud for dem, der har brug for det. Vi skylder børnene at skabe et skolesystem med plads til alle.