En styrket hjemløseindsats

Alle skal have ret til et trygt sted at sove. Derudover er det også vigtigt at vi styrker hjælpeindsatser vi har, så ingen falder igennem systemet! 

6.000 danskere lever i hjemløshed. Næsten halvdelen af dem holder til i hovedstadsområdet. Vi bærer derfor et særligt ansvar i at revurdere indsatsen og omprioritere midlerne på området, så de hjemløse får bedre vilkår – både mens de lever i det, men særligt til at hjælpe dem hurtigere videre fra gaden.

Hjemløshed er ikke bare mangel på en bolig – det er en kompleks og ofte livstruende situation, der rammer nogle af de mest udsatte i vores samfund. Alligevel afspejler vores nuværende indsats ikke den nuancering og mangfoldighed, som den hjemløse befolkningsgruppe består af. Hvis vi virkelig vil gøre en forskel, skal vi gentænke måden, vi hjælper på, og møde de udsatte der hvor de er, og ikke hvor vi tror de er.

Alt for mange hjemløse ender med at strande på et herberg eller andre steder, der ikke er tiltænkt langvarigt ophold, fordi der hverken er betalelige boliger til dem eller prioriteret ressourcer til at sende dem videre i systemet – og i sidste ende løfte dem ud af hjemløshed. Derudover kan kvinder og LGBTQIA+ personer ikke føle sig sikre, hverken på gaden eller på herberger, ift. vold og overgreb, fordi der ikke findes nok specialiserede tilbud til de udsatte grupper de befinder sig i.

Vi skal styrke sundhedsindsatsen, så hjemløse både kan komme til lægen med hverdagsproblemer og de unikke problematikker, der følger med livet som hjemløs, ligesom vi skal sikre at lokale indsatser, er til stede længe nok til at opbygge et meningsfyldt forhold til den hjemløse, som kan øge kvaliteten af den hjælp, der gives.

Vi har et ansvar for at sikre, at ingen bliver ladt i stikken. Det ansvar kræver bl.a., at vi investerer i sundhedsindsatsen, prioriterer mere langsigtede løsninger og målretter hjælpen, så den reelt gør en forskel.

Jeg foreslår derfor en række tiltag, der både skaber mere sikkerhed, bruger eksisterende ressourcer mere effektivt og løfter f.eks. sundhedsindsatsen, så vi giver hjemløse bedre muligheder – både mens de er hjemløse, og for at komme videre i livet.

Tiltag og forandring kræver at vi aktiverer investeringer fra regionale satser, og prioriterer udsatte i økonomiske beslutninger. Derudover ser vi at udviklingsfonde som SUF, ville se en forandring for udsatte i København ved at investere i disse tiltag og problematikker. Når vi får mennesker ud af truende og sårbare situationer, ser vi også at investeringerne giver tilbage økonomisk.

1. Flere tilbud til kvinder og mennesker fra LGBTQIA+ miljøet

Ca. 1 ud af 4 hjemløse er kvinder. Kvinder på gaden kan ikke finde sikkerhed i at samle sig i større flokke, hverken på gaden eller på herberger, da de i disse institutioner ikke er sikret imod at møde truende eller voldsparate mænd, der også lever på gaden. Kvinder er mere udsatte overfor vold og overgreb, de er derfor såbare på herberger, der tager imod alle køn. Der er ikke nok tilbud til hjemløse kvinder, der kun er til kvinder.

På samme måde er personer fra LGBT+ miljøet er mere udsatte overfor vold og overgreb, både på gaden og på herberger end andre udsatte. Særligt transpersoner er i øget risiko for at blive presset ud af herbergerne, når der mangler pladser eller at blive udsat for overgreb, motiveret af deres kønsidentitet. Derfor er det vigtigt, vi opretter flere tilbud til hjemløse LGBTQIA+ personer, så de kan føle tryghed i at søge hjælp uanset deres kønsidentitet eller seksualitet. Et herberg der kun er rettet mod LGBTQIA+ personer ville hjælpe denne specifikke gruppe mod udsathed.

2. Decentralisering af indsatsen på Vesterbro

Mange eksisterende tilbud til hjemløse og udsatte er koncentreret i bestemte områder. Mens de akutte tilbud bør blive i nærheden af de miljøer, hvor behovene opstår, bør de mere langsigtede tilbud placeres i omgivelser, der giver bedre muligheder for ro og stabilitet. Dette kan øge chancerne for succes med boligindsatser og anden varig støtte. Det er vigtigt, at ændringerne sker i tæt dialog med de eksisterende institutioner og organisationer både i og uden for de belastede områder.

3. Sovekapsler til hjemløse

Der mangler en omegn af 600 herbergspladser, for at dække det behov for sovepladser, der er for Københavns hjemløse. Jeg har besøgt flere forskellige organisationer på området, og de peger på, at det vigtigste for langt størstedelen af hjemløse er at have et trygt sted at sove om natten. Derfor mener jeg at vi skal bygge sovekapsler i København, som kan gives til mennesker i hjemløshed. Kapslerne behøver nødvendigvis ikke at fylde mere end tre kvadratmeter, men disse små kapsler ville gøre en stor forskel for nogle af de mest udsatte i vores samfund.

Jeg ved godt at det ikke er den bedste løsning, men i forhold til hvor stort problemet er lige nu og her, ville jeg hellere sikre alle en soveplads, end kun en ekstra herbergsplads her og der.

4. Investering i sundhedsindsatsen på hjemløseområdet

Vi skal styrke sundhedsindsatsen, så vi sikrer, at de hjemløse får den nødvendige lægelige behandling, selvom de ikke har mulighed for at gå til en praktiserende læge. Ligeledes kan eksisterende sundhedsafdelinger for hjemløse hjælpe specifikt med de problematikker, der følger med livet som hjemløs og det at være i en udsat position. Vi skal sikre og styrke den eksisterende indsats, da vi kan se, det betyder noget, at de hjemløse kan komme i kontakt med en læge i deres lokalområde. I Oslo har man for nylig holdt et 20 års jubilæum for Frelsens Hærs "Gadehospital"; et hospital der møder hjemløse i øjenhøjde, og er specialiseret i at håndtere følgesygdommene til stofmisbrug. Denne form for institution skal vi undersøge muligheden for i København, da det er en måde hvorpå vi kan tilbyde værdig lægehjælp til byens mest udsatte.

5. Der skal oprettes socialpsykiatriske væresteder med bostøtte

Der findes borgere, der lige nu bliver tabt mellem to stole, fordi de ikke kan varetage deres egen bolig, men heller ikke hører til på de botilbud, vi kender i dag. Mange i målgruppen har både brug for understøttende fællesskaber og hjælp i egen bolig. Der skal derfor oprettes socialpsykiatriske væresteder – her skal der være tilknyttet bostøtte, så indsatsen er mere omfattende, og mere individualiseret. 

6. Sikring af arbejdsmuligheder for migranter

I København har vi set en stigning af migranter der kommer hertil, for at finde indtægtsmuligheder de ikke kan finde i de lande de er fra. Romaer er folk, der leder efter muligheder og beskæftigelse, og vi skal sikre at de får dem. Vi skal sørge for, at dem der ønsker at arbejde får muligheden, og ikke bliver stoppet af et system de ikke forstår.

Disse forslag og betragtninger er lavet ud fra den erfaring jeg har med at arbejde med forskellige NGO'er der har fokus på socialt udsatte. Jeg har talt med både brugere og medarbejdere i forskellige sociale tilbud, og dermed indsamlet kvalitativ viden omkring området.